Filmcensur
Hvor gammel skal man være for at gå i biografen?
Her kan du finde anbefalinger og regler fra Medierådet i forhold til alder og filmcensur.
I Danmark er det Medierådet for Børn og Unge, der vurderer og fastsætter, hvor gammel man skal være for at se de enkelte film. De arbejder med at klassificere og vurdere, hvad der kan være skadeligt for børn at se i biografen og kan forklare hvorfor.
Medierådets vurderingsudvalg kategoriserer film og trailer ud fra følgende 4 kategorier:
Børn der kommer alene i Biografen
Børn må først se en 11-års film fra den dag, de er fyldt 11 år, og først se 15-års film fra den dag, de er fyldt 15 år.
Børn der kommer i Biografen med en voksen
Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. en person der er fyldt 18 år.
Er en film ikke blevet vurderet får den automatisk en censur på '15 år'.
Børn, der kommer for tidligt i biografen
Medierådet anbefaler, at børn ikke ser film i biografen, før de er fyldt 4 år. I biografsalens mørke bliver børn under 4 år let overvældet og skræmt af filmens lys og lydeffekter.
Endvidere må børn under 7 år ikke se film, som er vurderet til '11 år' i censur eller højere.
Lokalt tillader vi ikke adgang for børn under 2 år.
Dvs. alle film (bortset fra Baby Bio) er forbudt for børn under 2 år.
Biografens personale må ikke dispensere for de ovenstående regler, heller ikke med forældres accept.
Læs mere om Medierådet og aldersgrænser på deres hjemmeside.